Helligtrekonger
Dejlig er den himmel blå
De hellig tre
Det runde himlens stjernetelt

Matt. 2,1-12
(1. Om at give gaver)
2. Genfortælling af teksten Matt. 2,1-12
3. Gud gav os Jesus som gave.81
Tre vise mænd
Langt borte i østerland boede tre vise mænd. De hed Kaspar, Melchior og Baltasar.
At være vis betyder at være klog og at vide meget.
De 3 vise mænd vidste meget om stjerner. De sad oppe hele natten og kiggede på himlens stjerner. De kendte stjernebillederne og navnene på mange af stjernerne. Der er store bjørn og der er lille bjørn, kunne de sige til hinanden.

Men en nat så de en ny stor stjerne på himlen. Den har der ikke været der før sagde Kasper til Melchior. Og de blev glade for deres opdagelse, og gættede på hvad det skulle betyde ?
Det er nok en konge der er født, sagde Baltasar.
Kom lad os gå ud for at finde ham, sagde Kasper.
Det er som om stjernen hvisker til os og siger : Kom , kom jeg vil vise jer vej til kongebarnet.
Og Kasper, Melchior og Baltasar gjorde sig klar til rejsen. De lastede deres kameler med mad og vand og med en masse fine gaver, som de ville give til den nyfødte konge.
Kamelerne gik mange dage gennem ørkenen og gennem bjerge.
Til sidst kom de 3 vise mænd til Jerusalem. Og de spurgte alle de mødte:
Hvor der den nyfødte konge ?
Vi har set hans stjerne hjemme i Østen og er kommet for at ønske ham tillykke med fødselsdagen.
Men der var ingen der havde hørt om den nye konge.
Kong Herodes
‘Gå op til kong Herodes’ sagde de ‘ han ved nok noget’. Så gik de op til kong Herodes i hans slot og spurgte ham. Kong Herodes blev vred, da han hørte om den ny konge, for han ville være konge selv.
Men ved sig selv tænkte Herodes: ‘Måske er han blevet født – den konge Gud vil sende for at hjælpe menneskene. Han skulle være en stor konge’
Herodes sendte nu bud til præsterne og spurgte dem, hvor den nye konge skulle fødes. De gav sig til at læse grundigt i skrifterne i deres skriftruller. Og de kom tilbage og sagde: Han, der skal være god mod alle og blive en stor konge, ham, Gud vil sende – han skal fødes i Betlehem’.
Herodes sagde til de vise mænd: ‘Den nyfødte konge findes nok i Betlehem. Gå derhen og find ham. Og kom så tilbage og fortæl mig , hvor han er , sådan at jeg også kan komme og gratulere ham.
Men det var ikke sandt hvad Herodes sagde. Han ville ikke sige tillykke Han ville ikke have, at der var nogen anden konge. Der måtte kun være ham selv.
De vise mænd Kaspar, Melchior og Baltasar drog nu af sted til Betlehem. De så stjernen foran sig og fulgte den lige til det sted, hvor barnet var.
Stjernen stod over en stald i Betlehem. DE vise mænd gik ind i stalden og så barnet. Det var Jesus, der var det lille barn. Det var ham, der skulle være den nye konge.
De 3 vise mænd faldt på knæ, da de så Jesus, og sagde: ‘Vi har set din stjerne, som Gud har tændt. Vi er meget glade og takker Gud for, at vi også har fået dig at se.
De gav Jesus de gaver, som de havde med: guld, røgelse der dufter godt og myrra, som er parfume. Det er den slags gaver, man giver en konge.
Om natten, da de vise mænd sov, fik de at vide i en drøm, at de ikke skulle rejse tilbage til Jerusalem og kong Herodes. Så tog de en anden vej tilbage til deres land.
GUD GAV OS Jesus Kristus som EN GAVE

De 3 vise mænd gav Jesus gaver. Og det blev efterhånden skik, at mennesker kom med gaver for at fejre Jesu fødselsdag.
Men det er ikke Jesus, der får alle gaverne. Juleaften fejrer vi Jesu fødselsdag og vi giver hinanden gaver. Og det er godt nok, for Jesus vil at også ved at give hinanden gaver. Han vil ikke have alle gaverne for sig selv.
Men den største gave vi får i Julen, det er den gave Gud giver os og det er Jesus Kristus. Det var en gave til os fra Gud.
Med Jesus sender Gud det bedste han har til os. Han sender os sin kærlighed, han sender os sin fred, han sender os sin glæde og han sender os sin frelse.
Det betyder at vi bliver Guds børn.

Og alt dette skal vi ikke beholde for os selv.
Fra gammel tid af var Hellig tre kongers festen, den dag hvor Jesus blev åbenbaret for hele verden. Nu skulle alle få lov at høre om Julens glæde. De hellige 3 konger repræsenterer Europa, Afrika og Asien. Dvs. hele den kendte
verden på den tid.
Og de hellige 3 konger signalerer også de tre aldersgrupper: ungdom, manddom og alderdom.

Hellig3 konger er den ældste julefest vi har i kirken. Det var først hen i det 3. og 4. århundrede at festen for Jesu fødsel blev flyttet til den 25 december.

Men i dag har vi altså været med til at fejre Jesu fødselsdag efter gammel skik og været til fest sammen med de hellige 3 konger.

Verdens skaber, den almægtige Gud, vidste at menneskers hjerter kun kan vindes ved, at de får mulighed for at åbne sig i frihed. . Han der har magt i hele universet kom derfor fuldstændig ubeskyttet som et barn og blev lagt
i menneskers hænder, for at vi skulle få kærlighed til det barn .
Det blev Jul, fordi noget rørte sig i Guds hjerte, og derfor gjorde han noget meget modigt for at komme i kontakt med os. Han lod sig føde som et almindeligt menneske.
Det skete af Guds nåde og store kærlighed til menneskene. Det skete fordi Gud sad i sin himmel og så hvor svært menneskene havde det med hinanden, han så ufred og krig i små og store sammenhænge. Han vidste at han måtte komme til menneskers hjerte, så de fik en ny kraft og kærlighed.
Det store spændende spørgsmål er nu:
Vil mennesker vide af barnet i krybben?
Det vil historien vise. Det er sket , kongesønnen er kommet, men det er op til bruden at sige ja til kærligheden.
Vi får Julen som den dejligste kærlighedsgave midt i den kolde mørke tid.
Og den gave må godt pakkes ud og bruges. Det er nemlig ikke indpakningen og forklædningen, det skal blive ved. Men der er et indhold og et budskab.

Nu har vi fået julens gave , og det er en gave, der har bedst af at blive brugt. For gaven er kærlighed, og jo mere vi giver den ud, jo mere bliver der af den. Derfor skal vi dele ud af gaven hver dag til alle du møder. Så de også må mærke, at det har været Jul , og en ny tid og et nyt år er begyndt.

Det var stjernen der ledte dem
Vi har også den stjerne, der kan lede os
og det er bibelens ord, der fortæller os om Jesus
Kristus, så vi skal finde vejen til ham.

Og det ord skal fortælles i hele verden.
Fra gammel tid af har helligtrekongers dag været en
dag, hvor der tænkes på den hele vide verden , at alle
kongeriger skal møde den kristne nyfødt konge og han
må blive kendt i hele verden.

Amen



Comments are closed.